Træblæsere

Træblæserne sidder midt i orkestret, selv mener de, at de er orkestrets hjerte.

De er ikke nødvendigvis lavet af træ. Det, de har tilfælles er, at luften sættes i svingninger ved hjælp af et mundstykke.

Oboen, fagotten og klarinetten har alle mundstykker eller rør, som er lavet af en bambuslignende græsart - arondo donax . På samme måde som man kan få et græsstrå til at pifte, når man holder det mellem to fingre, kan man få klarinetbladet, oborøret og fagotrøret til at pifte eller "skratte".

Fløjtens lyd laves i princippet på samme måde, som når man laver lyd på en flaske: man spalter luften over en kant, så den kommer i svingninger.

Det, der giver de forskellige træblæserinstrumenter deres særlige lyd er IKKE så meget materialet og mundstrykket, som det er "kroppens" udboring: om den er cylindrisk, konisk, rund eller flad indeni.  

Man forandrer tonerne på et træblæserinstrument lige som man gør det på en blokfløjte (som jo også er en træblæser): Når alle hullerne er lukkede har man instrumentets dybeste tone; efterhånden som man åbner hullerne bliver tonerne højere.
Men man skal også "finjustere" tonen. Det gør man med munden, med "embouchuren" (den mundstilling, man har, når man danner toner).

Træblæsere på YouTube

 

Fra Sacre du printems - indledningen
Fra Bartoks "Koncert for Orkester" 2. sats 
Fra Sjostakovitjs 10. symfoni 

I dette klip fra indledningen til Stravinskijs "Sacre", der begynder med den store fagotsolo, kan man også høre og se de andre træbæsere

Fra Bartoks "Koncert for Orkester", 2. sats, hvor træblæserne skiftes til at have hovedrollen