Strygerne

Strygerne
er symfoniorkestrets største gruppe. De fire strygeinstrumenter i strygerfamilien er stort set kun forskellige i størrelse.

De har alle 4 strenge (basserne kan dog have 5). De laver alle lyden ved at stryge en streng med en bue, så den kommer  i svingninger, der laver lydbølger i luften eller ved at knipse den med en finger; det kaldes pizzicato.

 Bue 

 Strenge

 Sordin

 Strygerne i orkestret

Buen

Buestokken er ofte lavet af Pernambukko (brasiltræ), en træsort fra Sydamerika. Den skal være smidig, men ikke for meget. Det er meget vigtigt for musikeren at finde lige den bue, der passer til ham/hende og til instrumentet. Buehårene er hestehalehår. De skal skiftes ud 1-2 gange om året. 

 Læs mere om buen

Strengene

var i gamle dag lavet af fåretarm. Nu er nu oftest  lavet af metal. Der findes mange forskellige mærker. at vælge imellem, og igen er det vigtigt for musikeren, at finde lige det eller de mærke, der passer til instrumentet.
Du kan læse om både gamle og nye typer af strenge her 

Strengene spændes ud mellem "sneglen" og strengholderen.

Sneglen på en violin. Skruerne bruges til at stemme strengene med, men finstemningen sker på de små skruer, du kan se på strengeholderen.

Sordin

Når en stryger skal lave en særlig blød, svag lyd kan man sætte en dæmper på strengen - en sordin.

Strygerne i symfoniorkestret

I symfoniorkestret spiller strygerne i grupper.
Violinerne er delt op i to stemmer, 1. violiner og 2. violiner.
Hver af de fem grupper har en leder, koncertmester.

Strygerne er grundlaget for Symfoniorkestret. I 1700- og 1800-tallets musik var det absolut strygerne, der havde mest at lave og "spillede" den største rolle.